Sammen om Børsen

DANSK ERHVERV HAR ANSVARET FOR AT GENOPFØRE BØRSEN

Det er en opgave, der kræver handlekraft, dygtige fagfolk og et tæt samarbejde med myndighederne. Børsen vil rejse sig igen – tro mod sin oprindelige idé og klar til fremtiden. Sådan er vi sammen om Børsen.

Se med her og rejs gennem Børsens 400 årige historie på 3 minutter.
Et stykke Danmarkshistorie

Dyk ned i historien

8 hurtige nedslagspunkter i Børsens historie.
Kong Christian 4. har store ambitioner på Danmarks og Københavns vegne. Derfor skal byen selvfølgelig have en rigtig Børs som det kendes fra London og Amsterdam. Børsen står færdig i 1624 og bliver Danmarks første stormagasin. Her kan fås alskens varer fra hele verden.
1624
1624
Under den svenske belejring af København i 1658-59 bliver dele af Børsens blytag pillet ned og støbt til musketkugler, der kan bruges mod svenskerne.
1658
1658

Storkøbmændene samles og den globale handel intensiveres

I året 1742 stifter storkøbmændene Grosserer-Societetet på Børsen. Danmarks første bank Kurantbanken har også hovedsæde på Børsen og her trykkes Danmarks første pengesedler.

Illustration: Grosserer-Societetets logo. Pengeseddel + mønter fra 1736
1742
1742
Danmarks måske største serie-iværksætter C.F. Tietgen har kontor på Børsen. Han opretter en lang række store selskaber inden for bank, dampskibe, øl, sukker og telefoner. I dag kender vi virksomhederne som Nordea, TDC, DFDS, Tuborg og Danisco.
1850-1900
1850-1900

Kongen sælger Børsen til Grosserer-Societetet

I begyndelsen af 1850’erne trænger Børsen stærkt til vedligeholdelse. Kong Frederik VII sælger Børsen til Grosserer-Societetet på betingelse af at de bevarer bygningens udseende. Prisen er 70.000 rigsdaler.

Illustration: Frederik VII + Krøyers maleri
1857
1857
I kølvandet på første verdenskrig er der en del social uro i verden og i Danmark. En del af den mere yderligtgående arbejderbevægelse går til angreb på de fine grosserer på Børsen – bevæbnet med fastelavnskøller. Oprøret bliver dog slået ned, og der bliver ikke revolution i Danmark ved den lejlighed.
1918
1918
I 1974 er det slut med aktiehandlen på Børsen. Børsen er fortsat erhvervslivets mødested som hovedsæde for Grosserer-Societetet og mange andre brancheforeninger.
1974
1974
Få måneder før Børsens 400-års jubilæum skulle fejres, blev den ikoniske bygning ramt af en voldsom brand. Flammerne truede med at fortære det hele, men næsten halvdelen af bygningen blev reddet – ikke mindst takket være en enestående indsats fra brandfolk og Hovedstadens Beredskab, samt en ekstra brandmur der var etableret kort før branden.
16. april 2024
16. april 2024

Børsen genopstår

“Vi genopfører Børsen no matter what”

Kommer man sig ind i nærheden af Slotsholmen i Københavns centrum, mødes man af et kæmpestort hvidt telt. Under dette såkaldte Sitecover er Dansk Erhverv i fuld gang med at genopføre Børsen. Her på hjemmesiden kan du løbende blive opdateret på arbejdet og planerne for at genopføre Christian 4. ikoniske børsbygning fra 1624.

Under sitecover arbejdes med genopførelsen af Børsen

Det store sitecover beskytter den udbrændte del af Børsen mod yderligere skader, og gør det samtidig muligt for håndværkerne at arbejde med genopførelsen uanset vind og vejr. Det er helt nødvendigt for at sikre, at genopførelsen bliver planmæssigt færdig.

Er du nysgerrig på historie og håndværk?

På den lille plads foran Børsen har Dansk Erhverv etableret en fin og overskuelig udendørs udstilling. Her kan du blive lidt klogere på bygningens historie, restaurering og håndværkernes arbejde med at genopføre Børsen. Udstillingen er produceret af arkitektfirmaet JAC Studios, og støttet af Realdania og Tietgenfonden. Husk paraply, hvis det regner. Og benyt lejligheden til hilse på Danmarks nyeste statue af Christian 4, skabt i 2019 af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen. Der er gratis adgang til udstillingen alle ugens dage.

Mere om Børsens genopførelse